Hvor kom bitcoin fra?

Pludselig var der noget, der hed kryptovaluta, og pludselig blev der talt om en af disse, som klarede sig ualmindelig godt på børserne. Det var bitcoin. Det dukkede mere eller mindre op ud af det blå, og i løbet af relativ kort tid, gjorde den sig gældende i sådan en grad, at den også blev kendt i offentligheden verden over.

Men hvor kom den fra, og hvorfor har den klaret sig så godt, som den har?

Skaberen er anonym

Man ved faktisk stadig ikke, hvem der oprindeligt skabte bitcoin. Den blev lanceret i januar 2009, og efter nogen tid meldtes der, at det var en Satoahi Kakamoto, der var bitcoins skaber. Men ingen ved faktisk, om denne figur er fiktiv eller et virkeligt menneske – eller måske endda en gruppe. Dermed er valutaens skabelsesberetning omgæret af en vis grad af mystik og hemmelighed.

Den 3. januar blev der skabt 50 bitcoins, og den 9. januar samme år fandtes der 50.000 bitcoins.

I løbet af det efterfølgende halve års tid havde flere bitcoin-pionerer verden over skabt den allerførste million bitcoins, som var klar til at blive handlet med.

Ideologien bag valutaen

Bitcoin blev blandt andet skabt for at have en valuta, der ikke var bundet op på noget som helst. Det skulle være en uafhængig valuta, som hverken banker, virksomheder, stater eller andre myndigheder skulle kunne styre eller regulere.

Det vil sige, at det er de enkelte bitcoin-ejere, der selv holder styr på sin beholdning, uden at nogen blander sig i, hvad pengene bliver brugt til, hvem der handler med dem og så videre. 

Populariteten steg hurtigt

Denne oprindelige ideologi om decentral uafhængighed var meget populær, og der blev da også snart stor efterspørgsel efter denne nye kryptovaluta.

En uafhængig valuta reguleres udelukkende ud fra udbud og efterspørgsel. For bitcoins vedkommende blev det meget hurtigt et enormt populært investeringsobjekt. Mange store investorer og endnu flere mindre investorer bakkede op om bitcoin ved at lægge deres investering der.

Det var en selvforstærkende tendens, der betød, at der var endnu flere, der opkøbte bitcoin. Det var blandt andet den udvikling, der medførte, at kursen bare steg og steg. Det betød også, at hvis du var heldig og dygtig at investere og sælge på de helt rigtige tidspunkt, så ville du kunne score den helt store økonomiske gevinst af din investering.

Da disse heldige investeringer blev offentligt kendt, så var der en øget interesse i at invester i bitcoin med et håb om også at få en del af kagen. Den massive interesse kunne valutaen ikke holde til. Der opstod en boble, som til sidst uundgåeligt måtte briste.

Kursen faldt drastisk, og der har været ret stille omkring bitcoin derefter. I dag er der ro og stabilitet omkring valutaen, så den klarede skærene og eksisterer fint i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *