Før du låner penge…

De fleste får på et tidspunkt i deres liv behov for at tage et lån. Det er der intet forkert i, men der er alligevel nogle ting, man bør være opmærksom på, og som man bør tænke over, før man tager et lån.

Find den rette type lån

Hvilken type lån man tager, er ikke ligegyldigt. Der findes mange forskellige typer af lån, og hvilket lån du skal tage, kommer helt an på, hvad du skal bruge pengene til, samt hvor mange penge man har behov for at låne. Skal man kun bruge få penge, bør man tage et lån, hvor lånebeløbet er lavt, og hvor pengene bliver udbetalt hurtigt. Skal man låne et større beløb, skal man bruge en helt anden type lån, som lader én låne mange penge til en god rente. På lån.dk kan du vælge imellem flere forskellige typer lån og finde den helt rette løsning til dig.

Lån så lidt som muligt

Man er selvfølgelig ikke interesseret i at låne flere penge end allerhøjst nødvendigt, for de skal jo betales tilbage på et tidspunkt. Behøver du ikke at tage lånet lige med det samme, så vent så længe du kan og brug mellemtiden på at spare op, så godt du nu kan, så du kan låne så få penge som muligt. Det kan være, at du kan nå at spare en tredjedel eller måske halvdelen op, så dit lånebeløb bliver betydeligt mindre. Hvis det er muligt, så er det selvfølgelig bedst helt at undgå at tage et lån. Hvis det ikke haster, så er det nemlig billigere selv at bruge tid på at spare alle pengene sammen.

Tag udelukkende et lån når det er nødvendigt

At man kun skal låne penge, når der er allerhøjst nødvendigt, er nok noget, de fleste er klar over, men det er alligevel værd at nævne, hvis man lige har behov for at blive mindet om det. Start med at bruge de penge, du allerede har til rådighed. Lånet skal jo tilbagebetales, og der kommer renter oveni, så det er på længere sigt billigere at undgå et lån, hvis det er muligt. Mangler du penge, så start med at kigge på din økonomi og dit forbrug. Der er helt sikkert noget, du kan lave om på, og nogle vaner du kan droppe, så du kommer til at spare penge. Overvej også om det, du er ved at låne penge til, er det værd. Én ting er at låne penge til sin bolig – sådan en skal man jo have, så der bliver man nødt til at ofre sig, men måske er det ikke en god idé, at du låner penge til en ferie eller en ting, du egentlig godt kan være foruden.

Find det billigste lån

Før du tager et lån, så sammenlign markedet og prøv at finde det billigste lån til dig. Det kan være at det tager noget tid for dig at sætte dig ind i alt det, men for din egen skyld, så brug den tid det kræver, så du ikke ender med at tage det forkerte lån. Det er en fordel at tage et lån med en fast rente, så den ikke pludselig stiger, og du får uforudsete udgifter. Med en fast rente kan du også have en god idé om, hvor lang tid det kommer til at tage for dig at betale det tilbage, og du ved hvor meget, du skal betale hver termin.

Snak med din bankrådgiver

Før du tager et lån, er det altid en god idé at snakke med sin bankrådgiver. Din bankrådgiver kan vejlede dig i hvilken type lån, der er smartest for dig, og hjælpe dig med at holde godt styr på din privatøkonomi. Din bankrådgiver vil desuden fortælle dig, om det vil være en rigtig beslutning for dig at tage et lån, eller om du skal finde på noget andet, så du kan være helt sikker på, at du træffer den rigtige beslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *